Kasper har talt om længe at han så gerne ville til Sverige...præcis hvorfor tror jeg ikke selv han ved men måske det lød eksotisk!!
Så vi kørte til Helsingør, parkerede bilen og gik ombord på færgen til Helsingborg.
20 min tager turen. Lige længe nok til at spise en croissant og drikke en kop kaffe.
Og så var vi i Sverige!
Planen var simpel: bare drive rundt og hygge os med hinanden, lege på de mange legepladser i centrum, spise brunch, se Kärnan (borgen), gå på biblioteket og have det sjovt. Og da hverken store eller små ben kunne mere gik vi mod hotellet hvor vi efter en dejlig middag alle mand gik tidligt i seng. Kasper i en dobbeltseng for ham selv til hans store fornøjelse og glæde!
Med morgenmad i maven og et besøg på nærmeste legeplads klaret gik turen retur med færgen søndag formiddag.
Kasper havde fået sit ønske opfyldt (det var min første gang i Sverige sagde han glad og stolt på tilbagevejen) og alle havde bare hygget sig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar