22. marts 2015

1:1

Misundelse...at ønske sig noget andre har...at ønske at de ikke har det alene af den ene grund at man ikke selv har det! Puha det er en hård følelse at takle.

Både når det gælder en selv, men som forælder også når det er ens barn der er helt opfyldt af den følelse. For hvordan lærer man dem at kunne glæde sig på andres vegne, at være glad for at de andre får noget selv om man ikke selv gør.
Uanset om det er en tur i svømmehallen, som i dag, eller noget helt andet, så er det svært at overbevise en lille vred og misundelig dreng om, at han får alt det han har brug for og mere til, og at han ikke på nogen måde behøver ærger sig over at han ikke får alting 1:1 med sin søster.

De er forskellige børn, to individer med forskellige behov. Det skal vi som forældre huske og dyrke....og måske mere endnu, så forskellen bliver en positiv ting frem for noget at være misundelig over!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar