Det startede med en tur i svømmehallen - eller det vil sige faktisk startede den med en togtur. Togture er bare helt fantastiske og når man så oven i købet møder en af bedste-vennerne fra vuggestuen så bliver det bare ikke bedre. Kasper var så glad for at se lille Clara, at han straks videregav den sten han ellers lige havde udset sig og samlet op. Stort af ham når man ved hvor glad han er for sten!
Det er virkelig længe siden der har været tid til at komme i svømmehallen, så jeg var spændt på om han nu ville synes det var sjovt. Som altid, med alting, var han lidt tøvende og skulle lige se det hele an. Men SÅ fandt han på at springe fra kanten og så ville det ingen grænser tage for hvor modig han var. Han nægtede at springe hvis jeg gjorde det mindste antræk til at gribe ham så jeg måtte virkelig stramme mig an, pænt putte al nervøsitet af vejen og så ellers samle ham op når først han var kommet i vandet og kom op til overfladen spruttende, glad og mega stolt.
Efter en tiltrængt middagslur var det nu ENDELIG tid til at komme i cirkus. Nej hvor har han snakket meget om det siden jeg afslørede for ham i mandags at vi skulle i cirkus, men endelig kom dagen.
Udenfor var han dog lidt betænkelig: "Mig bange for klovnen"! Men væbnet med en sut begav vi os ind i teltet hvor der var høj musik, lys i mange farver og utrolig mange andre børn!
Så sad han der og sugede til sig - lidt beklemt ved hvad der mon skulle ske, men også nysgerrig og lidt spændt.
Både Lasse og jeg nåede vidst flere gange at tænke at det her måske var lige i overkanten og at vi nok måtte indstille os på at der var en risiko for at vi måske måtte gå midt i det hele.
Men så startede forestilling og med et røg sutten ud, Kasper kravlede ud på kanten af fars knæ, og så var han klar! Aldrig har jeg set Kasper suge så mange indtryk til sig, være så optaget og helt med på det der skulle ske. Han klappede ivrigt hver gang de havde lavet noget, og ville hele tiden vide hvor de var og om de kom igen. Klovnen som han jo mente var uhyggelig var nu pludselig sjov og måtte gerne komme igen.
Størst indtryk tror jeg hunde-nummeret gjorde - to kæmpe store sankt bernhardshunde og to lidt mindre sprang glad rundt og lavede numre!
I pausen fik vi øje på to andre bedste-venner fra vuggestuen - tvillingeparret Marius og Marie. Kasper og Marius faldt hinanden om halsen og gav flere store knus. Så kan man snakke om gensynsglæde - og der blev rigtig leget ude på plænen.
Da forestilling var slut insisterede Kasper på at få lov at løbe på tværs af manegen over til Marius. Så kom Marius også i manegen og de to gøglere lavede numre - sikke et par størrelser de to. Kommende cirkusartister mente de rigtige artister!
Derfor er det også svært at falde i søvn - mange ting skal fordøjes og fortælles videre til bamserne. Nu venter jeg spændt på hvad natten bringer - mareridt eller søde drømme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar