Så er sommeren over os, varme dage og lange lyse aftener. Og så den skønneste fuglekvidren uden for vinduet meget tidligt om morgenen når man er nødt til at stå op til en dreng der hoster rigtig meget.
For med sommervarme kommer også sommerforkølelse!
Er så svært at finde den rigtige påklædning, for ude er det varmt og inde køligt og vinden er endnu ikke helt sommervarm. Og badevandet slet ikke! Kaspers status for badevandstemperaturen efter en tur på fortet var: "Det er isterninger" - så tror jeg venter lidt endnu.
Med varmen kommer også feriestemning og drømme om hvordan ferien skal holdes. Og i aftes fik vi gjort alvor af en af drømmene - ferien til New York er bestilt. Kasper får sig en skøn uge i Jylland med mormor og "mormormorfar" og Lasse og jeg en forrygende tur til The big Apple hvor der rigtig kan blive ladet op på kærestekontoen!
Først står den dog på venne-hygge i Løkken og forhåbentlig med en masse sol, god mad og ture på stranden. Og så skal vi lige have hentet mor og far hjem fra deres fantastiske oplevelsesrejse til Kina - mon ikke de har fået blod på tanden til at prøve mere efter sådan en tur?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar