Forsommeren var en hektisk periode. Der skete en masse i vores lille familie som satte mange ting på spidsen og synliggjorde nogle ting for mig. Et af dem var vigtigheden af mig-tid. Tid der er min egen og hvor jeg bare kan være Jeanett.
Noget jeg ikke har fået taget mig tid til alt for længe.
Der var en 24 km lang cykeltur pludselig en gave og et frirum i stedet for en slidsom strabadse. En dag mens vi stadig havde ferie tog jeg derfor cyklen til Humlebæk og så de fine udstillinger om Illuminationer, Poul Gernes og Pablo Picasso.
Jeg tror mange ville føle det akavet og mærkeligt at tage afsted alene. Der er en form for forventning om og normalitet i at følges med nogen. Lige som at sidde alene på restaurant også føles forkert.
Men jeg nød det - at kunne tage tingene i mit eget tempo og kun være i selskab med mine egne tanker....nå ja og så de 100-vis af andre gæster 😀
Fordelen er desuden at jeg er så dejlig rar at være sammen med efter sådan en gang mig-tid 😉
Derfor er der også både massage, japansk facelifting og korsang i vente. Særligt deltagelse i koret glæder jeg mig til. Ugentligt at blive grebet at glæden ved musikken sammen med 60-65 andre. Noget jeg ikke har kunnet siden gymnasie-tiden...spændt på om jeg kan huske det når jeg står der!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar