Magen til skøn ferie skal vi vidst lede længe efter og det var jo ikke engang fordi vi foretog os noget helt vildt. Men at være sammen i solen på en ø der nærmest kun byder på dejlige steder gør altså bare en lidt ekstra glad.
Her er lidt glimt fra den sidste del af ferien
En udfordring givet af min kollega Jacob kunne jeg simpelthen ikke lade stå - to ture til blev det til i den 250 meter lange svævebane. Topfarten er 60-70 km:t og man lander med 40 km/t - lad os bare sige at det var vådt men vanvittig sjovt!
Aftensmad på stranden i solens sidste stråler og leg med vand og sand er lige sagen når man er 2 og 5.
Bondeidyl hos Halleberg slagteri - der laver de lækreste pølser og har det sødeste personale importeret direkte fra KBH 😀
Elsker at overraske andre så lod ikke chancen for at lege syngende telegram gå fra mig. Min kollegas datter, søde Annika, fyldte 10 år mens hun var på spejderlejr i Allinge samtidig med os. Tidlig morgen kørte vi derfor ud og overrakte både kagemand og gave til en meget glad og overrasket pige. Viste sig endda at redde hele dagen da kagemanden blev erstatning for den morgenmad spejderlederne desværre havde fået smækket inde i hytten!
At være sammen længe giver både mulighed for at øve sig i uenigheder men sandelig også det modsatte og har sådan nydt de små glimt der viser at vores børn faktisk godt kan lide hinanden og i hvert fald en gang imellem prøver at være søde ved hinanden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar