22. september 2015

Surprise

Havde en overraskelse i ærmet denne weekend - godt nok en der var varslet i god tid. Havde nemlig sammen med min bror givet min mor en weekendtur i fødselsdagsgave uden at fortælle hvad eller hvor....

Vi havde sørget for et program det passede både store og små, dem fulde af krudt og dem med dårlige gangstativer 😉

Sådan så det ud:




Bojesens i Tårnet var første stop - dejlige kager og kaffe til ågerpriser, men med byens fineste udsigt fra toppen af Christiansborg.







Københavner-klassiker og altid lige fantastisk: havnerundfart. Lige sjovt for store som for små.




Aften i Tivoli med dejlig mad og show i koncertsalen.


Lørdag i Malmø - drive rundt, shoppe, spise lidt dejlig mad, lege, drikke kaffe og bare hygge.




Fantastisk middag og vine på Atmosfär!









14. september 2015

Run run run

Lørdag startede med en Træt type der er ude at løbe.


I en travl hverdag er det svært at finde tid og overskud til at komme afsted. Der er andre ting der bliver prioriteret først - for det er jo det handler om. 

Men nogen gange må man tage sig selv i nakken og komme afsted - som f.eks. En tidlig lørdag morgen.



Bornholm Bornholm Bornholm

Ferien er jo ovre for flere uger siden men på en eller anden måde hænger ugen på Bornholm altså lidt ved endnu. 
Magen til skøn ferie skal vi vidst lede længe efter og det var jo ikke engang fordi vi foretog os noget helt vildt. Men at være sammen i solen på en ø der nærmest kun byder på dejlige steder gør altså bare en lidt ekstra glad.

Her er lidt glimt fra den sidste del af ferien

En udfordring givet af min kollega Jacob kunne jeg simpelthen ikke lade stå - to ture til blev det til i den 250 meter lange svævebane. Topfarten er 60-70 km:t og man lander med 40 km/t - lad os bare sige at det var vådt men vanvittig sjovt!

Aftensmad på stranden i solens sidste stråler og leg med vand og sand er lige sagen når man er 2 og 5.

Besøg på landbrugsmuseum og Bornholms fine Madkulturhus - med hestevognstur, bagning af pandekager med lokale urter, kaninklap og lokale specialiteter som Svaneke bryg, Pasta fra pastariget, bornholmsk sennep og honningkager.

Intet besøg på Bornholm uden et besøg ved en af øens rundkirker - Østerlars!

Bondeidyl hos Halleberg slagteri - der laver de lækreste pølser og har det sødeste personale importeret direkte fra KBH 😀

Elsker at overraske andre så lod ikke chancen for at lege syngende telegram gå fra mig. Min kollegas datter, søde Annika, fyldte 10 år mens hun var på spejderlejr i Allinge samtidig med os. Tidlig morgen kørte vi derfor ud og overrakte både kagemand og gave til en meget glad og overrasket pige. Viste sig endda at redde hele dagen da kagemanden blev erstatning for den morgenmad spejderlederne desværre havde fået smækket inde i hytten!




Sidste dag blev brugt i Rønne med blandt andet besøg på arbejdende keramikmuseum - faktisk ganske interessant! Smukt håndværk og utrolig mængder arbejde og kærlighed det lægges i hver eneste ting de laver.


At være sammen længe giver både mulighed for at øve sig i uenigheder men sandelig også det modsatte og har sådan nydt de små glimt der viser at vores børn faktisk godt kan lide hinanden og i hvert fald en gang imellem prøver at være søde ved hinanden!