10. juli 2014

Plus på familiekontoen

Åh alle de dejlige helligdage vi lige har haft. Det er både skønt med så mange på en gang men omvendt kunne det også være rart hvis bare et par af dem lå feks i efteråret. For de er altså gode for familiekontoen.

Vi nyder sådan at have tid til lige det vi har lyst til når vi har lyst til det! Og sikke meget vi så rent faktisk alligevel når.

Først var der Kr. Himmelfartsdag og 4 dages fri. Der stod den på planteskolebesøg, legeaftale, Tivoli, søskende-middag, 3 års børnefødselsdag og sejltur til Christianshavn med fangst af torsk på hjemvejen.



Så blev det grundlovsdag og pinse med 5 fridage. Fars dag blev fejret med frokost i Kongens Have, leg i sol, is og marjonetteater i regn. Ellers blev det til mor-søn tur til Lyngby, besøg i farmors kolonihave, produktion af hyldeblomstsaft, oprydning til loppemarked og opdagelse af ny spændende legeplads med vand!







Nå ja - så har der også været tid til at Kasper og Laura har kunnet øve sig i at lege sammen og finde hinanden. Det giver også godt på søskende-kontoen med tid til det:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar