Det er en realitet som er barsk at indse, særligt når man er 4 år, træt og på vej i seng! Ikke desto mindre var det lige præcis det derfyldte kaspers hoved her til aften. Han havde tusind spørgsmål om døden.
"Hvornår dør man? Kan man dø ægte? Skal jeg dø? Hvad kan man dø af? Bløder man når man dør? Skal du, far og Laura dø? Hvordan kommer man over på kirkegården når man er død? Skal jeg ligge alene nede i hullet? Går dem der har båret kisten så bagefter så man er helt alene?"
Han var utrøstelig og ustoppelig! Han var bange for at vi alle var væk snart og især bekymrede det ham at jeg sagde at det var når man blev gammel at man døde, for morfar var jo gammel (beklager far!) og døde han så snart?!
Jeg forsøgte virkelig at forklare og trøste så godt jeg kunne, men hvad skal man lige sige? Vil jo ikke lyve om at man dør. Ej heller skræmme ham.
Men mon ikke alle børn når til det punkt hvor de ikke længere tror de er udødelige - og finder ud afat alle skal herfra - sådan helt ægte! Og mon ikke ærlighed er bedst - det håber jeg i hvert fald !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar