10. marts 2014

Vinterferie

Der er ikke meget vinter over ferien men ikke desto mindre er det hvad vi holder lige nu! 

Nyder sol, varme, hinandens selskab og massevis af is! Vi er rejst den lange vej til Thailand i håbet om at slippe af med snotnæser og kulde. 

Turen herud gik over al forventning. Begge børn sov sødt det meste af vejen så frygten for en anstrengende tur med to skrigende børn blev gjort til skamme.
Trætte nåede vi frem til vores hjem de næste 12 dage.
Et skønt lille hus med havudsigt og lyden af cikader og vinden der suser i palmerne.



Indtil videre har vi ikke lavet andet end at bade, hvile, lege og sove. Lige til at holde ud. Men varmen kræver også tilvænning og især Kasper skal lige finde ud af at kapere det. Med temperaturer mellem 25-30 grader er det også påkrævet med akklimatisering!

Han har fundet sig en legekammerat i Vincent som rent faktisk går i vuggestuen med Laura. Rent tilfældigt er vi endt samme sted.

Men lillesøster kan nu også være god nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar