Han havde nemlig leget med en af de ældste af børnene i børnehaven.
Lasse: hvor er det dejligt at du er så god til at lege med de andre uanset om det er Vincent fra vuggestuen eller en af de store som Valdemar.
Kasper: ja og ved i hvad? Carl Phillip er bare helt vild med mig! Han vil bare lege to gange med mig hver dag!
:0)
Dejligt med vellidt en dreng med venner der nærmest står i kø for at få en legeaftale. Og selvtilliden hvad det angår fejler da i hvert fald ikke noget ;o)
Kasper og jeg snakkede om at jeg jo boede hos mormor og morfar i Jylland da jeg var lille som ham. Det var svært for Kasper at forstå - særligt at han jo ikke fandtes dengang og at Lasse også var barn og at jeg ikke kendte Lasse.
Han afsluttede med at sige: " og da de så ikke gad have dig mere, så flyttede du over til far, Laura og mig og så voksede vi op!"
En mild omskrivning af historien gør den lettere at forstå!