13. december 2012

Så er julegaverne sikret!

Kasper har i dag fået mere ind på den artighedskonto julemanden vurderer antallet og størrelsen af julegaver efter, end han har kunnet opnå ved at være sød den øvrige del af året!

Vi var til julefest i vuggestuen og traditionen tro var der dans om juletræet med efterfølgende besøg af julemanden. Kasper var helt på, han skulle både fortælle at han var en lille nisse og at vi jo lige havde danset om juletræet.

Men det der for alvor gav på julemandens konto var at han efter han havde fået chokoladeknapper af julemanden gik hen til den knælende julemand og gav ham et kæmpe knus og et stort kys!

Der var ikke et øje tørt blandt de øvrige forældre og pædagoger.

Så mon ikke julemanden er rigtig flink i år :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar