Så tog vi chancen igen - tog på tur til Dyrehaven i går. Men valgte denne gang (klog af skade) at holde os langt væk fra søen!
Til gengæld oplevede vi en masse andet spændende - noget som i høj grad Kasper syntes om.
Vi så et lille egern, legede i hule og klatrede på væltede træstammer, studerede biller og så/hørte hjortene i brunst.
Og hvordan forklarer man lige en 2 årig hvorfor dyrene siger så sjovt...?
Nu går Kasper i hvert fald rundt og siger at vi så nogle dyr, og de sagde: mååååhhhh til damerne - det betyder kom her damer og gå væk andre mænd.
Måske nok en forsimpling af virkeligheden men i det mindste til at forstå ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar