7. juli 2012

Home alone

Kasper og jeg er alene hjemme i disse dage - Lasse er på den årlige sejltur - så vi skal rigtig hygge os som Kasper siger.

I dag tog vi i zoologisk have
I regnvejr. Lyder måske ikke umiddelbart så hyggeligt men det var en skøn dag. Pga. regnen var antallet af gæster begrænset og vi skulle ikke derfor ikke kæmpe med menneske masserne og kunne komme til alle steder. Og med regntøj og gummistøvler til Kasper og en paraply til mig så var det slet ikke så slemt. Vi rå-hyggede med at se på og snakke en masse om dyrene vi så, spise medbragt mad i spisehuset, spise is og drikke kaffe under paraplyen mens regnen dryppede og med at hoppe i vandpytter. Det sidste var dog kun Kasper, men han gjorde det tilgengæld for os begge. Han havde desuden medbragt en pind som han kunne bruge til alt muligt: rode i mudder, røre i vand, slå på ting med, stikke ind i huller, tegne med - noget jeg lod ham gøre lige så meget han orkede, for vi skulle jo absolut ikke nå noget som helst.

Nu sover han sødt i vores seng - for lidt goder skal der være når far ikke er hjemme - og inden længe vil jeg følge trop men først lige et par fotos fra en dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar