Fastelavn er mit navn

Februar og fastelavn - årets udklædningshøjtid. Hjerner lægges i blød landet over for at komme på kreative ideer til kostumer.

Kasper meldte først ud at han ville være ninja...igen...lige som alle de andre...lige som sidste år. 

Nogen ville måske tænke: super, så sparer vi på kostumebudgettet og skal heller ikke brug tid på at lave noget.

Men jeg så fastelavn som en mulighed for at øve sig i at være en ener, øve sig i at turde gøre noget andet end alle andre, stå i mod lemminge-mentaliteten. Så jeg bearbejdede Kasper blidt indtil han gik med til at være noget andet - en blæksprutte! Og Laura skulle så være det samme så de havde hinanden. (Lauras udklædningsgen er til den lille side så en at spejle sig i er godt for at lokke hende i noget)

Jeg syede hver aften en uge og endelig så de sådan ud:

To søde sprutter som jeg var helt klar til at sende afsted. Var stolt og glad for resultatet og det var de også!

Men nogen gange går tingene ikke som man regner med. Laura kom aldrig i det fordi hun næsten ikke sov om natten og derfor sov fra hele fastelavnsfesten, og Kasper nægtede at tage det på da jeg afleverede ham, men først under selve tøndeslagningen. 

Men nu prøver vi igen i morgen til fastelavn til gymnastik. Så håber jeg at se det på der!