27. juni 2012

Bulldog


Lasse og jeg var på date i dag efter arbejde. 

Tog på udstilling og så på noget så nørdet og fagligt som arkitekters brug af fysiske modeller i deres arbejde.  Det er det gode ved at vi har samme uddannelsesmæssige baggrund - ingen grund til laaange overtagelser eller en der går og sukker højlydt til en udstilling der kun interesserer den ene af os.

Bagefter stod den på gourmet hotter hos Andersen Bakery ved siden af Tivoli. Skønt at kunne gå ud at spise så "simpel" fastfood og at det så rent faktisk er værd at spise!


Sæbeboblemaskinen

Sæbeboble-leg på altanen - sikke mange man kan lave med sådan en maskine!

24. juni 2012

Weekend Weekend

Har haft en skøn weekend uden store planer og med plads til spontanitet - nå ja og mulighed for at komme ned i vasketøjsbunkerne! Dejligt med sådan en en gang imellem.

I går var en dag til praktiske gøremål inden den blev sluttet af med dejlig mad, og udsigt til Sankt Hans bålene op af kysten fra båden.

I dag tog vi på tur - både Kasper og jeg fik vores Nationalmuseums debut, men er bestemt ikke sidste gang vi kommer der. De har den fineste børneafdeling, som Kasper nød rigtig meget at løbe rundt i.
Desværre var Kasper ikke lige sådan at overbevise om at han skulle sove lur i museets klapvogn mens vi så på den øvrige udstilling. 
Hvis ikke Borgen kan bruges til andet så har den en god plads uden for mange mennesker hvor man kan trave rundt med en skrigende dreng uden at genere nogen!

Men heldigvis var humøret højt da han vågnede og med gode kager fra lagkagehuset begav vi os hjem til eftermiddagshygge og indeleg til lyden af silende regn! Og som Kasper sagde: mig elsker kage med jordbær på!

Weekenden sluttede med endnu en af de større begivenheder i Kasper lille verden - for første gang kom der faktisk noget ud af at sidde på toilettet - og han var svært stolt bagefter!


Venter på at regnen holder op.

Venter på toget

I skole på Nationalmuseet

19. juni 2012

Suttetoget og suttetræet

I søndags skete noget stort! Kasper valgte helt selv at sige farvel til sine sutter!

Efter en tur i børneteater lørdag hvor stykket handlede om et tog der samlede sutter fra hunde, fisk osv der ikke længere skulle bruge sut, havde Kasper pludselig selv lyst til at besøge suttetræet i Charlottenlund skov for at aflevere sine egne sutter.

Så nu er han uden sutter og har kun spurgt få gange lige ved sengetid - så måske den holder ( selv om Lasse nu var snedig nok til at gemme nogen herhjemme - just om case)!

Han bliver så stor!

18. juni 2012

Regnvejr


Mor på tur

Har lige været 4 dage i Budapest med arbejdet - væk fra arbejde, regn og kulde og ned til hygge, sol og varme.
Vi havde 4 begivenhedsrige dage som kort kan opsummeres med følgende ord og billeder:

Sightseeing, alt for meget mad, fest, Trabant-race (fik 3 plads), vin og besøg på vingård, dragebåds-sejllads, speedbåde, kultur, kollegialt samvær, sjov, masser af sol, kurbad, dans til sene nattetimer, gåtur langs Donau i nattemørke med udsigt til oplyste broer og bygninger.









10. juni 2012

Ekko ekko

Man skal overveje sine ord nøje når man er sammen med Kasper for de bliver husket og brugt, endda brugt rigtigt!

Mig: "Kasper, kom og få børstet dine tænder"
Kasper: "Mig kommer om 2 sekunder"


Til fødselsdagsfest med en masse fremmede mennesker der alle vil hilse på Kasper, stillede han sig om bag Lasses ben og sagde: "Mig er genert".

Kys til søde drenge

Mens Kasper og Lasse tog en god eftermiddagslur kreerede jeg lige disse:


 

8. juni 2012

Morgenhygge

Tidlig morgenhygge med nylånte biblioteksbøger - så starter dagen bare godt!

5. juni 2012

Fars dag

En rigtig hyggedag der startede med dejlig morgen mad hvor der var god tid, lækkerier at spise og hjemmelavet cafe latte, lavet med varm, skummet mælk fra den nye mælkskummer!

Aldrig mere lunken kaffe!

Så kærestetid med "A Material World" - udstilling på Dansk Arkitektur Center. En fascinerende udstilling der sætter fokus på udviklingen af nye byggematerialer og på brugen af kendte på nye måder. Efterfulgt af frokost med udsigt over Københavns havn, skuespilhuset og operaen.



Dagen blev rundet af med familiehygge i svømmehallen. Kasper hoppede fra kanten, plaskede med vand, svømmede og legede - og vi nød bare at se på det hele. I hvert fald lige til han faldt og slog sig og svømmehallen så ikke var sjov mere! Men hvad kan en is dog ikke redde ;o)





1. juni 2012

Lykken

Pinseferie med gode venner, sol, strand og vand - det er lykken og så endda i Løkken!





Cirkus Kaper

Lige siden vi har været i cirkus har det været et tilbagevendende emne og alle oplevelserne derfra bliver jævnligt vendt! Og når man nu ikke kan gå i cirkus hver dag så må man jo lave sit eget og overtale sin far til at være med på løjerne.

Her til aften stod den på akrobatik og klovnefjollerier!

Ta-daaa